Drømmecirkel

En lille, tryg gruppe, hvor vi deler og udforsker drømme sammen.

Drømmenes sprog

Drømme er ikke tilfældige.
De er levende billeder fra dit ubevidste – fyldt med symboler, følelser og budskaber, der ønsker at blive set, forstået og integreret.

Drømme taler i billeder og symboler og kan vise os det, vi endnu ikke har ord for. I drømmecirklen deler vi drømme i et fortroligt rum og undersøger sammen, hvad de kan fortælle om det, vi står i lige nu.

Du behøver ikke have erfaring med drømmetydning. Du kommer bare, som du er, med en drøm, du gerne vil forstå bedre, eller med lyst til at lytte.

Hvordan foregår det

I denne drømmecirkel arbejder vi med en jungiansk tilgang til drømme, hvor vi ser drømmene som en direkte vej til psykens dybere lag. Her får du mulighed for at lære dit helt eget symbolsprog at kende og opdage, hvordan dine drømme kan støtte din personlige og spirituelle udvikling.

Vi arbejder nænsomt og nysgerrigt med drømmene – ikke for at finde én “rigtig” tolkning, men for at åbne op for de lag af mening, der bor i dig.

  • Lære at forstå og afkode dit personlige symbolsprog
  • Arbejde med dine drømme gennem refleksion, deling og kreativ udfoldelse
  • Få kontakt til dit ubevidste og din indre visdom
  • Udforske temaer som skygger, mønstre, indre narrativer og livsprocesser
  • Opleve et trygt, nærværende og fortroligt rum i en lille gruppe

Vi vil også inddrage kreative øvelser – som tegning eller intuitivt udtryk – så dine drømme får lov at tage form og blive levende på nye måder. Det bliver både sjovt, udviklende og lærerigt.

Praktisk

Hvornår
Løbende. Nye datoer kommer på Instagram og Facebook
Hvor
Soulness i Valby
Holdstørrelse
En lille gruppe, så alle kan blive hørt

Tilmelding

Skriv til mig, hvis du vil være med i næste drømmecirkel, så får du besked, når der er en ny dato.

Det kan føles stort at tage det første skridt.
Du behøver ikke have de rigtige ord.

Er du nysgerrig på, om vi passer sammen,
så book en gratis introsamtale eller skriv til mig med dine spørgsmål.